En typisk Dungeons & Dragons spilleaften. Gode gamle eller nye venner, højt humør og lyden af terninger, der ruller på bordet blandt papirer, bøger og måske figurer.

Det er den overordnede beskrivelse af mindst een dag om ugen i min 2018-kalender.

Udgangspunktet for dette opfølgende indlæg, er een af de aftener med Dungeons & Dragons Adventurers League vi afholder om torsdagen i de ulige ugenumre hos Fanatic i Grønnegade 2, Roskilde.

Vi mødes normalt omkring kl. 17:30, hvor vi, dungeon mastere der er mødt op så tidligt, giver de fremmødte spillere mulighed for, at få gennemgået deres karakterblade, magic items, AL sheet registreringer, etc. Det er en hyggelig måde at få nedbrudt en evt utryghedsmur på, idét de fleste af os reelt kun kender hinanden igennem disse rollespilsaftener. Det betyder, at de fleste føler sig lige meget på glat is, så det er betryggende at have et par muntre dungeon masters, der kan tage fat om både de udad- såvel som de indadvendte.

Omkring kl. 18 byder koordinator, Anders Tjagvad, os velkommen til endnu en spil-aften, bordene bliver delt op i de 4-5 grupper som der spiller, spillere og DMs gør sig klar med papirer, noter, blyanter, figurer og ikke mindst terninger.

Et sted imellem kl. 18 og senest 18:15 starter spillet så ved hvert bord.

Som regel giver jeg en ganske kort introduktion til, hvor spillerne starter. F.eks. starter spillerne næste gang ved indgangen til Valhingen-kirkegården i Phlan, hvor de har reageret på Doomguide Yovirs anmodning om raske eventyrere, der vil hjælpe med at løse et problem i en grav på kirkegården. Da nogle af spillerne måske er nye, med nye karakterer, og andre er mere garvede, så lægger jeg op til at den mest garvede spiller – ham/hende med enten flest år som rollespiller på bagen eller med vedkommende med karakteren med det højeste level. Spillerne får så 4-5 minutter til at give en kort beskrivelse af sig selv, oftest i en scene, der passer til dér hvor eventyret nu starter. Altså kommer de til at mødes ved indgangen til Valhingen, nogle af dem har reageret på et opslag på den lokale kro – måske de har afsluttet forrige eventyr på The Laughin Goblin-kroen i Phlan – eller også er de kommet tilfældigt forbi kirkegården og har set lærredsplakaten med opslaget omkring manglende eventyrere, der hænger på jernlågen.

Når spillerne har præsenteret deres karakterer for hinanden, begynder spillet for alvor!

Spillet kører i høj grad som et ping-pong spil spillerne imellem og mellem mig som DM og dem. Jeg maler et billede af situationen de står i, de bliver hentet ind på Doomguide Yovirs kontor af en ung akolyt. Kontoret henstår badet i sollys, og det er tydeligt at Yovir, en ældre herre, er overordentligt bekymret. I hans ansigt står dybe furer malet som mørk makeup, der er løbet ned af kinderne i regnvejr. Kontoret er på een gang forsømt og ordentligt. Papirer ligger i store stakke og virker rodet sammen, men samtidigt er det tydeligt, at der er en form for et system over rodet. Yovir kigger op fra et stykke gammelt pergament, han sidder og studerer. Et glædeligt gensynssmil breder sig over hans ansigt, da han får øje på Reily – een af spillerne, der tidligere har tjent Doomguide Yovir i et andet eventyr.

Herfra overtager NPC – den ikke-spillerstyrede karakter – Yovir samtalen, og fortæller om – i direkte tale – hvad problemet er. Her følger så ping-pongeriet mellem NPC og spillere, indtil det står nogenlunde klart for spillerne, hvad opgaven går ud på. Efter lidt mere ping-pong har de forhandlet sig frem til en betaling, og eventyret kan fortsætte.

Således styrer jeg spillet: en scene opstilles, omgivelserne beskrives for at skabe stemning, evt nøgle objekter fremhæves og karakterer eller monstre, der kan ses, præsenteres. Herefter får spillerne – med mindre eventyret dikterer andet – første træk. Det er trods alt dem, der ankommer til scenen. Herfra kan historien så løbe i et væld af retninger, afhængigt af det interne forhold i spillergruppen, hvad eventyret enten dikterer eller foreslår der kan ske samt en række tossede idéer og indfald spillere og DM imellem.

Heri ligger noget af det mest fantastiske i Dungeons & Dragons: Samspillet, der samtidigt er et modspil, og som du som DM er nødt til at være klar til at håndtere løber i de mest vanvittige retninger. Det afhænger i høj grad af eventyret – nogle eventyr har et strengt lineært forløb, f.eks. rene dungeons crawls som DDEX1-04 Dues for the Dead – andre lægger op til mere frit spil, som f.eks. DDEX03-14 Death on the Wall, hvor spillerne skal planlægge og gennemføre et snigmord(?) på en regeringsleder. Højspændt krimidrama i fantasiland!

Når jeg spiller, drysser jeg en høj grad af humor ned over spillet. Jeg undgår lange diskussioner om regler med spillerne, og er altid frisk på et kompromis, men lytter også til at bordet som helhed mener. Jeg er dungeon master, men det er ikke ensbetydende med, at jeg er 100 meter mester i alle regler og fortolkninger. Jeg skaber rammerne og driver historien, men alle omkring bordet deltager, og med humor og til tider skæve referencer til virkeligheden udenfor spillet, formår jeg – baseret på feedback – at skabe en stemning, der lokker spillerne tilbage til mit bord gang efter gang.

Det er klart, at det kræver en vis portion fantasi og hurtig-tænkning at være DM. Jeg tror på, at dét at læse bøger og selv spille rollespil, er med til at drive denne hurtige tankegang inden for genren.

Det var lidt om hvordan jeg driver et spil Dungeons & Dragons. Jeg håber at det har været inspirerende, og husk at du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål.

Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark, eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.

Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk