Social færdighedstræning med Dungeons & Dragons

Social færdighedstræning med Dungeons & Dragons

Jeg har tidligere omtalt, at Dungeons & Dragons har fundet anden og mere praktisk anvendelse end blot som fantasi-fodrende, interaktiv social underholdning.

Således beretter Geek & Sundry i et lidt ældre opslag, om det amerikanske projekt Take This, der anvender D&D som værktøj til at støtte udviklingen af sociale færdigheder som anstændig kommunikation, venskabelighed, empati og lignende egenskaber. Dr. Raffael Boccamazzo, der står bag Take This, fortæller, at ved at anvende D&D som værktøj til at iscenesætte terapien i et mere fantasi-drevet landskab, fjernes fokus fra selve terapien, og barnet eller den unge får lettere ved at håndtere pressede situationer, der normalt ville føre til stress og angst. Projiceringen mellem person og figur løser op for de sociale begrænsninger der måske ellers begrænser personen, men gennem spillet bliver han eller hun således bevidst om, at situationerne fra spillet, let kan overføres til den faktiske virkelighed, og dermed lærer personen gennem spillet at tackle virkelighedens svære situationer. Læs mere hos Geek & Sundry og lyt til D&D podcasten der henvises til med Dr. Raffael Boccamazzo.

I Seattle finder vi virksomheden Wheelhouse Workshop. Her blander projektejerne, begge licenserede terapeuter, Adam Johns og Adam Davis, fantasi rollespil med drama og rekreationelle terapeutiske for at hjælpe især børn, der måske ellers er opgivet af andre praktiserende terapeuter. I artiklen på KillScreen.com fortælles der om en konkret spilleaften, hvor der arbejdes med frygt og fobier. Udgangspunktet for hver spiller er, at de har indleveret bl.a. deres rollespilskarakters værste frygt. En ond ånd viser karaktererne scener involverende deres værste mareridt, men det er hele spillegruppen der lytter med, og dermed i fællesskab kan hjælpe spilleren ud af mareridtet.

Det er en interessant måde at gribe håndteringen af frygt an på, idét samvær og socialt samvær traditionelt set er kerneværdier der holder frygten på afstand. Begge Adam’er har fundet rollespil som det perfekte værktøj til at skabe narrativ terapi, hvormed de unge kan separereras fra de negative sider i deres personlighed, de kæmper med. Dette kalder de en “æstetisk distance” til problemerne, som giver den unge ro til at betragte problemer på afstand og dermed tryghed til at turde tale om det. Ganske interessant tilgang til det terapeutiske i rollespillet.

Endelig fortæller Christina Jones til Odyssey om, hvordan rollespil har lært hende at distancere sig fra hendes angst. Netop idéen om, at påtage sig en anden rolle, har for Christina været katalysator for at se med nyt perspektiv på sig selv. I rollen som en anden, føler hun sig ikke begrænset af den angst, der ellers har styret og begrænset hende hele hendes liv. Lucinda, som karakteren hedder, har vist sig at være alt dét, Christina ikke selv er. Flabet, kæk, stærk og modig og med andre interesser end hendes eget “ynkelige selv”, som hun skriver. Det er interessant at læse, hvordan den fiktive Lucinda har skabt en forbindelse til den virkelige Christina, således at Christina på sine værste dage kan trække på nogle af de egenskaber, som Lucinda er begavet med. Gaver, hun har fået fra Christinas egen fri fantasi. Dermed kan man sige at Christina har formået at putte de værktøjer, hun selv drømmer om at besidde, ned i Lucinda, som så samtidigt har fungeret som en kanal for Christina selv. Rollespillet kan altså roses for, at have åbnet op for Christinas selv, og vist hende, at hun virkelig selv besidder de egenskaber, som hun ellers har tildelt Lucinda. Ganske indsigtsrigt konkluderer Christina, at hendes angst aldrig går helt væk, men hun finder styrken til at holde den i skak, når hun kan læne sig op af Lucinda.

Jeg har ikke kunnet finde noget som helst dansk litteratur omkring den terapeutiske brug af fantasi-rollespil. Det er en skam at emnet ikke er bedre undersøgt, idét interessen beviseligt er stor blandt de mere forsigtige unge – og dem hører vi ofte, at der er mange af. Dermed kan jeg kun komme med den opfordring, at børnene fra de er 12 absolut bør prøve at deltage i et spil Dungeons & Dragons. Der ligger mange timers god, sund, styrkende underholdning, sjove oplevelser og gode venner og gemmer sig.

Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark, eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.

Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk

One Reply to “Social færdighedstræning med Dungeons & Dragons”

Leave a Reply

%d bloggers like this: