Hvad kan vi lære af rollespil som Dungeons & Dragons?

Hvad kan vi lære af rollespil som Dungeons & Dragons?

Dungeons & Dragons har altid været under beskydning. Kort efter det kom frem i midten af 1970’erne og siden blev spredt til det meste af verden, kom ikke mindst kirken efter spillet, med fordømmelser for dét man mente var Satan-dyrkelse, dæmon-fremkaldende, heksemageri, instigerende til voldtæg, selvmord og mord! Bevares, især 1980’erne viste os, at det for enkelte mennesker måske var svært at skelne fantasi-verdenen fra den virkelige. Siden har vi så stillet os spørgsmålet, om det udelukkende kunne gøre sig gældende for Dungeons & Dragons eller rollespil i det hele taget, og det kan vidst ikke udelukkes, at forekomsten af aktiviteter, der gik ud over det normalt socialt acceptable blandt andre sociale grupper kunne være nogenlunde på ligefod med rollespillernes.

Sådan er det: Når noget er populært, langer andre ud efter det.

I ligeså høj grad, som det er vigtigt at holde øje med faresignaler blandt alle mennesker og dermed også rollespillere, så må vi huske også kigge på de positive egenskaber, der er ved at være rollespiller.

Først og fremmest finder vi de direkte personlige. Vennekredsen udviddes, de sociale batterier lades op (ellers gør du det forkert), og du har mulighed for at udfordre sider af dig selv, du måske ikke vidste at du besad. Her kan du tage chancer og prøve adfærd af, som du måske ellers ikke bruger, og din dungeon master kan så lade interaktionen udspille sig enten som du forventer eller – måske endnu bedre – anderledes end du forventede.

Der er gennemført et hav af mere eller mindre videnskabelige undersøgelser af Dungeons & Dragons, der i større eller mindre grad dokumenterer udbyttet man opnår ved at spille rollespil. Det være sig i form af større social rummelighed – et resultat af at omgive sig med fremmede. Større accept af svagheder – rollespillet spiller især på, at vi ikke alle er lige gode til alt, og at vi kan og skal bruge hinanden. Tålmodighed – en vigtig egenskab at besidde som menneske, og et uvurderligt værktøj for rollespilleren.

Endelig finder der, bl.a. søgbare via Google, et væld af artikler – ofte på engelsk – om praktisk erfaring med Dungeons & Dragons i skolebrug, især indenfor specialområdet. Her lærer diagnose-børn at bruge nogle andre færdigheder, end dem de ellers trænes i via skolen. Venskabelighed, tålmod, reflektion og ræsonering.

Om rollespil er skadeligt, skal jeg ikke være dommer over. For nogen tager det måske overhånd, ligesom fodbolden, computeren og racercyklen.

Men jeg kan sige, af egen erfaring, at rollespillet er med til at forme dig som menneske, styrke dine menneskelige egenskaber, at forbinde til din fantasi og så lidt hurtig hovedregning.

Det kan ikke være helt dumt 🙂

Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark, eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.

Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk

Leave a Reply

%d bloggers like this: