I mine forrige posts, har jeg været omkring de udenoms ting, der gør D&D Adventurers League til noget specielt. Som du måske har kunnet læse imellem linjerne, handler spillet for spillerne mestendels om, at skabe en karakter, der overholder de retningslinjer der er udstukket fra Wizards of the Coast – det er her, hvor DDAL spillet bliver absolut lettest tilgængeligt ved at følge de simpleste regler under skabelsen af karakteren: Følg de gratis Basic Rules eller Players Handbook. Så er du sikker på at din karakter overholder alle rammerne for DDAL.
Når du har god karakter, har spillet et fantastisk spil med gode terningekast og mødt nye spændende mennesker, der deler din måske nye hobby, så kommer næste del af DDAL fornøjelserne: Registrering af den spillede session, indtjent XP, guld, downtime, renown og magiske ting du har fået i løbet af spillet. Alt dette gøres på det på frit tilgængelige Adventurers League Logsheet.
Adventurers League Logsheet
En indskudt note: Allerede inden spilsessionen kan det være en god idé at være sikker på, at den øverste del af Logsheet’et er udfyldt. Dvs vær sikker på at du har skrevet din karakters navn, classe og level, faktion, spiller navn evt DCI nummer og ark nummer også. Så skal du ikke halse efter med det midt i eller efter sessionen 🙂
Når spillet er færdig, udfylder du den første ledige kasse på siden. Felterne siger næsten sig selv, men for en god ordens skyld tager vi lige et lyn-overblik:
Første linje er inddelt i felterne:
– Adventure Name, f.eks. “DDEX01-02” hvis du har spillet eventyret “Secrets of Sokol Keep”, som er eventyr 2 (-02) i sæson 1 (DDEX01).
– Session #, sessions-nummeret for den session du spiller med den pågældende karakter
– Date, spil-datoen
– DM Name and DCI #, navnet på og DCI nummeret fra din DM (Det skulle han gerne have til jer)
Næste linje inddeler blokken i de 5 relevante kolonner, som du egentlig skal registrere mest i. Første linje har fokus på hvor din karakter er, inden eventyret starter, og kan med fordel udfyldes lige inden sessionen starter:
– Starting XP, hvor mange XP havde du inden eventyret startede
– Starting Gold, hvor meget guld havde din karakter inden eventyr-start
– Starting Downtime, hvor meget downtime har din karakter inden eventyr-start
– Starting Renown, hvor meget renown har du med din eventuelle faktion
– Starting # of Magic Items, hvor mange Permanent Magic Items startede du eventyret med
For en level 1 karakter, vil der stå 0 i langt de fleste af disse felter. Måske du har lidt guld fra din karakters baggrund som du kan påføre, eller måske du har fået en sæson-gave fra Adventurers League, som har givet dig downtime, som du har tildelt din karakter.
Næste linje er en opgørelse over hvad du har tjent eller tabt i løbet af det spillede eventyr:
– XP Earned, de XP du har tjent i løbet af eventyret
– Gold +/-, guld du har tjent. Har du brugt downtime inden eventyret, er det også her du indregner hvad du evt har brugt eller tjent i løbet af hvileperioden.
– Downtime +/-, har du brugt eller tjent downtime, noteres antallet af dage her. Du laver også en notits i Adventure Notes længere nede, hvad du har brugt din downtime på.
– Renown Earned, renown noteres her, hvis du har tjent faktion renown i løbet af eventyret
– Magic Items +/-, hvis du har reddet dig eller mistet et permanent magic item i løbet af spillet, noteret det her. Ligeledes skriver du Adventure Notes hvad du har modtaget eller mistet.
I sidste linje noterer du summen af de ændringer du har indtastet:
– XP Total, hvor mange XP ender du på efter spillet
– Gold Total, hvor meget guld du ender på efter eventyret
– Downtime Total, hvad har du sparet op af downtime når dét, du har tjent, og dét du har brugt er gjort op
– Renown Total, hvor stærkt står du hos din faktion efter eventyret
– Magic Items Total, hvor mange magic items står du nu med på hånden når eventyret er forbi
Endelig kan du på de sidste linjer notere hvor meget du har spillet (antal timer), hvad du har handlet af udstyr (købt/solgt), hvad du har brugt din downtime på, hvilke magic items du har modtaget, tabt eller videregivet til en anden spiller.
Character Sheet
Der er flere forskellige måder at holde sit karakterblad ajour på. Nogle foretrækker det klassiske character sheet og holder står på level, attributter, items og spells i hånden med blyant og viskelæder. I dag, har vi dog flere hjælpemidler, der især for den nye spiller kan gøre det nemmere at holde styr på alle detaljerne omkring karakterens udvikling.
Personligt bruger jeg DnDBeyond.com. Forudsætningen for at anvende DnDBeyond er, at man logger ind med sin Twitch.tv-bruger, så skab sådan een før du besøger DnDBeyond. Når du er logget ind på DnDBeyond finder du muligheden for, at styre og redigere dine karakterer i menuen oppe til højre. Når du vælger at skabe en ny karakter, kan du vælge at få hjælp hele vejen igennem processen, så her bliver du holdt godt i hånden. Det samme gør sig gældende når du skal stige level. Først registrerer du dine XP og derefter skifter du level. Herefter vil DnDBeyond tage dig igennem de ændringer, level-stigningen betyder for din karakter. At gennemgå hele DnDBeyond er en ordentlig mundtfuld til en anden dag; det dækker jeg muligvis i en senere blog post.
Mht spells, så har DnDBeyond en fin oversigt over de forhåndenværende spells. Desværre – og her viser DnDBeyond lidt sin svaghed – så er det ikke al indhold fra Players Handbook, der er tilgængelig uden betaling. Heldigvis – kunne man fristes til at sige – er det et engangs-køb når man f.eks. skal have een af de klasser, racer, baggrunde, feats eller spells, som der ikke er åbent for som udgangspunkt.
DnDBeyond lover, at udbygge systemet med en masse nye features over tid, men lige nu er der mest fokus på karakter-, monster- og spell-delen.
En anden måde at holde sit karakterblad digitalt på, er hos OrcPub. Også her får du nogen hjælp undervejs, men det kræver lidt mere tungen-lige-i-munden at anvende OrcPub, end DndBeyond, men selvfølgelig ikke ligeså meget som at vedligeholde sit sheet i hånden.
Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark. eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.
Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk
Skal vi spille Dungeons & Dragons? – Casper Helenius
-[…] Basisreglerne gennemgår hvordan du laver en karakter, fra ende til anden. Fra dine attributter som styrke, behændighed, udholdenhed, etc over din race (menneske, elver, dværg eller halvling), klasse (kriger, præst, tyv eller troldmand) til beslutning om din baggrund (fra kummerlig til stinkende rig) og dit udstyr. Alle disse tal og beslutninger noterer du på dit karakterblad. Disse er også tilgængelige fra http://dnd.wizards.com/articles/features/character_sheets. Har du ikke mod på selv at kaste dig over reglerne og selv bygge din karakter, kan du anvende nogle af de forudskabte karakterer, ligeledes fra Wizards. Er du ferm til engelsk, kan du også anvende DnDBeyond.com, som jeg henviste til i forrige blog post. […]