Nem pizza bianca på Weberen

Nem pizza bianca på Weberen

Sidste dag uden børn i huset, så jeg tænkte at jeg ville lave lidt lækkert til kæresten.

Jeg faldt over en fantastisk opskrift på pizzadej, så det tænkte jeg ville være en perfekt test for vores nye bagesten til Weberen. Ikke en dyr sten, faktisk tror jeg det var den billigste de havde, så mine forventninger var ikke så store.

Jeg startede med at samle dejen ved hjælp af food processeren med dejbladet i – de af jer der kender mig, ved at jeg afskyr klister på fingrene 🙂

Pizzadej:

400 gram hvedemel
11 gram tørgær
1 spiseske knust havsalt
2 spiseskeer olivenolie
2.25 dl lunkent vand

Bland de tørre ingredienser (mel, gær og salt) i food processoeren og lad den køre i 30 sekunder for at blande det hele sammen. Sæt food processoren på laveste hastighed og hæld langsomt olie og vand i. Dejen bliver nu tykkere, og du skal nok sætte hastigheden lidt op.

Hvis dejen er for klistret kan du give den en skefuld mel ad gangen og vent til det er æltet ind i dejen og se om det hjælper. Hvis dejen er for tør, tilføjes en spiseske vand for at gøre dejen mere fugtig.

Den færdige dej skal være fast, ikke-klistret men fugtig at røre ved. Rul dejen sammen til en kugle og læg den i en skål med et rent klæde over. Sæt skålen varmt og lad dejen hæve i 1-2 timer. Hvis du planlægger lidt, kan du putte dejen i køleskabet over natten og lade den hæve her i 6-8 timer.

Da dejen bliver stor nok til to pizzaer, kiggede jeg i køleskabet og besluttede mig for en pizza med karameliserede løg med balsamico eddike samt een med parma skinke og frisk parmasan.

Pizza with caramelized onions

Mens dejen hævede gik jeg igang med løgene. 3 store løg blev skåret i tynde skiver, og derefter stegt i en varm, olieret pande. Sørg for at holde dem i gang så de ikke brænder på, og tilføj olie og lidt smør og salt undervejs. Når de alle er dejligt brune og smager sødt, hælder du dem i en plastikbeholder og rører en teske med balsamico eddike i. Bland det godt sammen og sæt det i køleskabet. I øvrigt kan karameliserede løg holde sig op til en uge i køleskabet.

Da dejen havde hævet i 90 minutter, tændte jeg for kullene for at have dem klar når dejen var færdig. Efter ca 30 minutter var kullene klar, så jeg lagde bagestenen i grillen og lukkede låget for at få temperaturen op omkring 230C.

Den nu dobbelt-så-store dej blev delt i to, og hver del blev formet så de passede til stenen.

Pizza bages:

Læg dejen på pizza stenen – uden noget fyld på endnu! Læg låget på og lad dejen bage i ca 6 minutter.

Efter 6 minutter åbnes låget og fyldet puttes på – f eks parma skine efterfulgt af lidt oliven olie, revet parmasan og friske basilikum blade. Luk låget og lad det hele bage yderligere 5-6 minutter. Voila! Din pizza er færdig!

Indrømmet, jeg havde ikke forestillet mig at det ville være så let, så det er langt fra sidste gang vi laver pizza på denne måde!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: