Hvad er rollespil?

Hvad er rollespil?

Efter at have læst lidt tilbage på bloggen her, kan jeg se at jeg nok har taget et vanvittigt hovedspring på det lave vand, da jeg kastede mig over indlæggene omkring Dungeons & Dragons. Jeg har nu talt vidt og bredt om hvad Adventurers League er, hvordan man kan spille online, hvad man som spiller skal stille an med for at kunne deltage i et spil, etc. Men der mangler reelt et helt kapitel, nemlig kapitlet om hvordan Dungeons & Dragons egentlig spilles.

Jeg hintede i forrige indlæg til nogle online-streams, hvor man kan se folk spille – både på dansk og på engelsk. Det er en god måde at opleve spillet på, så man kan få et indtryk af, hvad det egentlig indebærer at spille ikke bare Dungeons & Dragons, men rollespil i det hele taget.

Så lad os tage det hele fra toppen engang, og dykke ned i hvad rollespil egentlig er.

Begrebet rollespil bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge, bl.a. i undervisningssituationer, og hånden på hjertet, den form for rollespil vi spiller, når vi spiller f.eks. Dungeons & Dragons indeholder en del lærdom i sig selv. Det vender vi tilbage til.

Reelt ligger der de samme grundelementer som fundament til dét rollespil vi spiller, når vi spiller rollespil. Det handler helt basalt om, at påtage sig en anden figurs identitet, leve sig ind i rollen og så op- og udleve historien, som spilmesteren lægger frem, som den fantasi-figur man repræsenterer. Med den beskrivelse, er det ikke svært at se førnævnte sammenhæng med skolens rollespil – det var bare mere buschaufføren eller grøntsagshandleren man sloges (verbalt) med, og ikke så mange orker og drager.

Dungeons & Dragons Call of Cthulhu Shadowrun Vampire

Rollespil som spil findes i dag i mange udformninger og indenfor mange genrer. Vi spiller Dungeons & Dragons – ægte, heroisk fantasy – i de grupper jeg kommer i, dvs eventyr om drager, orker, krigere og magikere, med afstikkere til gotisk gys i form af vampyrgrever og helvedes dybder og de væsener, der måtte gemme sig dér. En anden, populær genre tæller f.eks. det klassiske, okkulte gys i Call of Cthulhu, skabt i skyggen af H.P. Lovecrafts fængende noveller fra starten af det 20. århundrede. Er du mere til sci-fi og cyberpunk lokker Shadowrun måske mere; det futuristiske univers, med implantater og augmentering af menneskets sanser, hemmelige selskaber og mega-virksomheder, der vil styre hele verden. Skal tempoet lidt ned og hovedvægten lægges på ROLLE-spillet, er det klassicistiske Vampire The Masquerade måske lige dig, med et univers der er et regulært elskovsbarn af Bram Stokers og Anne Rices vampyruniverser. Ærefulde, men blodtørstige, vampyrer spilles ud mod brutale varulve – og hinanden – med masser af underliggende voksentemaer, der nok gør spillet mest egnet for de mere modne, ældste teenagere, twenty-somethings og opefter.

Fortvivlet dungeons master slås med spillere, monstre og tråden i historien

Når vi spiller rollespil, starter vi det samme sted: med en spilmester – game eller dungeon master, f.eks, i daglig tale – hvis rolle det er, at drive historien som spillerne spiller. Man kan altså lidt groft sige, at spilmesteren er fortælleren, mens spillerne er hovedpersonerne i historien. Det er dog kun en overfladisk beskrivelse af spilmesterens ansvar, at tilskrive ham at drive historien. Historien skal komme et sted fra, og meget ofte er det spilmesteren, der selv skriver historierne, nogle korte – ca nogle timers varighed – andre meget lange – såkaldte kampagner, der kan køre i uge eller månedsvis. Dermed bliver spilmesteren pludselig både forfatter og fortæller og spilstyrer.

En anden mulighed for spilmesteren er, at benytte sig af et eksisterende eventyr eller kampagne, f.eks. fra den lokale rollespilspusher, DMsGuild.com eller det lokale bibliotek. Tro dog ikke, at spilmesteren, der spiller en andens eventyr eller kampagne, slipper let afsted med det. Et 4 timers spileventyr tager hurtigt 4 gange så lang tid for spilmesteren at sætte sig ind i. Der skal tages noter, streges over, skabes kort til at spille på, og males figurer, hvis man spiller med den slags.

Udover spilmesteren, skal spillerne gøres klar til spillet. Hver spiller skal – naturligvis – have et karakterblad (character sheet). Det skal være korrekt udfyldt jævnfør det system, der spilles efter, og repræsenterer den figur og rolle, spilleren spiller. Det er en god idé, at spilleren gør sig bekendt med sin karakter. Jo mere der lægges i karakteren, jo sjovere (og nemmere) bliver det at rollespille med ham eller hende.

Nu er vi klar til at spille. Spilmesteren sidder for enden af bordet med sine noter gemt bag en skærm – det er sjovest, hvis de holdes hemmelige. Spillerne sidder rundt om bordet, alle er klar med terninger, blyant, papir til noter og karakterblad. Klar? Lad os se hvordan vores historie kan starte.

DM (Spilmesteren): Vi befinder os i byen Phlan – en mellemstor handelsby beliggende ud til kæmpesøen, Moonsea. Udenfor byen ligger den dystre Valhingen-kirkegård. Solen skinner fra en klar himmel, da i – gruppen af eventyrere – møder Doomguide Yovir, en ældre herre i slidt, grå robe, der ligger på knæ i et bed og kratter i jorden blandt blomsterne. Han kigger ikke op, men ved at gruppen er ankommet ved hans side. (Sagt med knirkende stemme) “Velkommen, og tak fordi i reagerede hurtigt på mit kald efter hjælp. Hvis tingene står til som jeg frygter, har vi ikke megen tid.”

Merric, lvl. 1 fighter: Min gode herrer, vi kom så hurtigt vi kunne. Hvorledes kan vi være til deres assistance?

DM: (Fortsat med knirkende stemme) “Rygtet vil vide at et spøgelsesskib hærger kysten syd for Phlan. Landbyer og bygder er blevet raseret og efterladt i flammer, og skibets hærgen har kurs imod Phlan.” (Med “normal” stemme) Den gamle mand kniber øjnene sammen og skuler mod den sydlige horisont. (Igen med knirkende stemme) “En mand med vanviddet malet i ansigtet lod sig indlægge i templet hos Kelemvoritterne i går. Præsterne fortæller, at han skreg natten lang, fablede om drage-liches og øjne, der ser ham hvorend han går, og så gør han. Som en gal hund!”

Agnes, lvl. 1 wizard: Kan vi besøge ham? Måske vi skal besøge h..?

Leonard, lvl. 1 rogue: (Brysk, bryder ind) Hvad siger du, gamle mand, kan vi besøge ham?

DM: (Med “normal” stemme) Den gamle mand synes bestemt ikke om din frembrusen, Leonard. Slå et Charisma slag med Persuation for at se om du kan få ham ned på jorden igen.

Leonards spiller slår en 20-siddet terning. Den lander på 12. Leonard har +3 i Persuation, så han slår ialt 15.

DM: Leonard, dit brede smil og dine milde øjne synes at få den gamle Yovir til at falde til ro igen. Han peger en kroget finger mod den røde kuppel der pryder Kelemvor-templet i Phlans østlige del.

Merric: Vi takker mange gange, ærede Doomguide.

Rundt om bordet snakker spiller nu om, hvorvidt de skal gå direkte til templet eller om de først skal opsøge den udøvende magt i byen, The Black Knights.

Sådan kunne de første 10 minutter af en spil-session sagtens udvikle sig. Der beskrives malende, der spilles lidt skuespil, terningerne afgør situationer, hvor spilleren kunne miste kontroller og historien kunne styre i en anden retning. Det er altså let at regne ud, at spilmesteren må være parat til at agere på baggrund af terningeslaget. Yovir er en NPC – en ikke-spillende karakter – som han alene styrer. Ved at ændre sin stemme, tillægger han spillet en større dybde, og det lader også spillerne leve sig mere ind i deres roller, som f.eks. Leonard, der er en direkte, lidt respektløs tyv. Eksemplet herover kaldes for “Theatre of the Mind“, altså Sindets Teater. Der spilles alene med de billeder, som hver spiller danner i deres indre, baseret på beskrivelserne fra spilmesteren.

Her ses en blanding af malede figurer og pap-figurer, en udmærket måde at spille med figurer, uden at skulle investere hvad der svarer til en lille bil i figurer og maling

Som nævnt, kan rollespillet også spilles med figurer. Det giver spillet et islæt af traditionelt brætspil, når hver figur kun kan flytte 5-6 tern på et kort, der langsomt udfolder sig efterhånden som karaktererne driver frem. Det kan f.eks. være i et underjordisk hulesystem eller i en gammel gravhøj. Figurene kommer i forskellige afskygninger, men har for de flestes vedkommende dét til fælles, at de kan males inden brug. Mekanismen i spillet er ellers magen til Theatre of the Mind eksemplet, fraset at spillerne får nemmere ved at se hvad der egentlig foregår. Dette er især en fordel ved kampe med mange væsener indblandet, som strækker sig over et større område, eller hvis yngre deltagere spiller med. Så kommer der lidt liv på bordet.

Ovenstående er eksempler på bord-rollespil.

En anden form for rollespil, der især praktiseres i foreningsregi og blandt SFO’er, er udklædnings- eller live rollespil – eller Live Action Role Play (LARP) som det retteligt hedder. Når man LARP’er – spiller udklædnings- eller live rollespil – mødes man med alle de andre spillere og spil-ledere f.eks. i den lokale skov. Så er man klædt ud som den figur, man gerne vil rollespille som. Det kan være en kriger, med rustning og sværd, en jæger med bue og pil eller en elver magiker, med spidse ører og poser, til ingredienser til trolddomsformularer hængende i bæltet. Imens har spillederne forberedt spillet, der foregår i de grønne omgivelser, iført masker, kutter, kogende gryder med tyk røg stigende mod himlen og sære væsener, der gemmer sig i skovbunden.

Live rollespil er i Danmark nok især blevet kendt i forbindelse med “Barda” programserien på DR1, under kyndig ledelse af Martin Rauff som spilmester. Desværre er Barda ikke længere tilgængelig på DRs hjemmeside, men historien om Barda-landet lever videre i bogform. Spørg evt på dit lokale bibliotek.

At live rollespille er en hobby helt for sig, der dog deler en signifikant portion elementer med det traditionelle bord-rollespil. Indrømmet, jeg er ikke engageret i live rollespil, så det er absolut ikke min spidskompetence, istedet vil jeg sende dig videre til f.eks. Roskilde Rollespilslaug eller kig på den store oversigt ovre på SpilRollespil.dk.

Ønsker du at stikke fingrene dybere ned i rollespillets fantastiske verden, har du flere muligheder. Fastaval, en dansk konference for bræt- og især rollespil, løber af stabelen omkring påske. Hop over på hjemmesiden og læs mere. Er påsken optaget af familiefrokost og lignende, kan du i efteråret på Amager fange VikingCon. Con’en er samlingssted for bræt- og rollespillere, men også for handlende indenfor nørderi og har sine rødder tilbage i 1982 og har i de seneste år lukket mere end 9000 besøgende ind. Der er ikke meldt en officiel dato ud endnu. Følg med på deres hjemmeside.

Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark, eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.

Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: