Som garvet rollespiller, glæder det mig at der i 2018 for alvor kommer gang i Dungeons & Dragons Adventurers League i Danmark. Måske du ikke helt er med på hvad Adventurers League er? Så læs videre, så skal jeg introducere dig.

Dungeons & Dragons Adventurers League – DDAL i daglig tale – er betegnelsen for een lang sammenhængende historie, der strækker sig fra den første D&D kampagne der kom sammen med 5. udgaven af D&D i 2014, og i skrivende stund kører på sin 7. sæson med udgivelsen af den seneste kampagne, Tomb of Annihilation.

Et term, vi bruger for disse kampagner, altså de 200-300 siders bøger du kan finde i din lokale rollespilsbutik, er Hard-Cover (HC). Hver Hard-Cover udgivelse hører til een (første sæson har dog to HC’er) og byder på et sted imellem 10 og 50 timers spilletid afhængigt af gruppen der spiller. Det særlige ved DDAL er, at udover at skabe en rød tråd imellem de forskellige HC udgivelser, så tilføres hver sæson en række mindre eventyr, der dels bruges som introduktion til den sæson der spilles, som “prøvekørsel” af spillernes karakterer inden de kaster sig over den store kampagne eller bare til når spiltiden er begrænset. DDAL eventyrerne ligger mellem 1 og 6 timers effektiv spilletid, og hvert eventyr er markeret op med middelspilletiden.

Men DDAL er mere end dét. Når man spiller DDAL, har man som spiller udover sit character-sheet også et DDAL Log-sheet. Herpå noteres karakterens fremgang ned efter hver DDAL spilsession. Antal tjente XP, fundne magiske items og lignende. Det betyder, at du kan tage din karakters character-sheet og log-sheet med til en anden DDAL session, og formelt spille videre med sin eksisterende karakter. Hvorfor er det smart?

Lad os tage et eksempel:
Du vil gerne prøve DDAL og bygger dig en karakter. Du spiller med karakteren i din lokale rollespilsbutik en gang eller to, og får ham kørt op til level 5. Nu står du så i den ærgerlige situation, at DM’erne i din lokale rollespilsbutik, kun kører eventyr for spillere på level 1 til 4. Nu kan du altså tage dit character-sheet og dit DDAL log-sheet under armen og cykle over i butikken på den anden side af gaden, og deltage i eventyr eller kampagner for spillere på level 5 og opefter. Måske du skal på sprogskole i England i sommerferien, men synes at din fighter er megasej? Så tager du dit character- og log-sheet med på turen, og kan spille videre med karakteren i deres DDAL eventyr.

Der strækker sig altså en form for formelt spil udover karakteren og historierne i Adventurers League. Denne formalia understøttes i høj grad af, at hver sæson kan tildeles nogle særlige retningslinjer, som skal følges når man skaber sin karakter eller spiller sit spil. Mere om det i en anden post.

Jeg håber, at du har fået et overblik over, hvad Dungeons & Dragons Adventurers League er.

DDAL Sæson oversigt:
Sæson 1 – Tyranny of Dragons – Består af 14 kortere DDAL eventyr og de to HC-bøger, Hoard of the Dragon Queen og Rise of Tiamat
Sæson 2 – Elemental Evil – Består af 16 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Princes of the Apocalypse
Sæson 3 – Rage of Demons – Består af 16 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Out of the Abyss
Sæson 4 – Curse of Stradh – Består af 14 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Curse of Stradh
Sæson 5 – Storm King’s Thunder – Består af 19 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Storm King’s Thunder
Sæson 6 – Tales from the Yawning Portal – Består af 3 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Tales from the Yawning Portal
Sæson 7 – Tomb of Annihilation – Består af indtil videre 8 kortere DDAL eventyr og HC bogen, Tomb of Annihilation

Besøg den danske D&D Adventurers League-gruppe på Facebook i gruppen D&D Adventurers League Danmark, eller kig forbi hjemmesiden på www.dnd-al.dk.

Hold dig ikke tilbage for at sende mig feedback på blog@casperhelenius.dk