I går besluttede vi os for at køre lidt rundt på Rhodos på egen hånd. Vi besluttede også at gøre det modsatte af Apollo guidernes anbefaling (vi er vel rebeller!) og kontaktede en lokal biludlejer, Speedway Rent-a-Car. Hel-dags leje fra €35 for den mindste bil, en Huyndai Atos, men vi valgte at gå efter noget større – og mere sikkert – nemlig deres Suzuki Jimny med canvas-tag ti €50 for en dag. Stop dog lige forbi deres website inden du booker, da det kan være at de kører med tilbud pga lavsæsonen.

Vi talte lidt med receptionisten på vores hotel og gav os nogle fantastiske tips om hvor vi skulle og kunne tage hen, samt tips om hvor vi IKKE skulle køre – uden nogen forklaring på hvorfor, så den må du selv finde på. Bevæbnet med et indcirklet kort og en liste over bynavne vi skulle sigte efter, begav vi os afsted på vores tur.

Bilen blev leveret direkte til vores hotel – til aftalt tid – af en flink fyr med ganske udmærkede engelsk egenskaber, som tog os igennem udlejningsformularen, forsikringvilkår, hvordan bilen fungerede og oveni høfligt svarede på vores spørgsmål omkring dét at færdes i græsk trafik (for eksempel er deres rundkørselskultur helt anderledes i forhold til hvordan vi gør i Danmark – i Grækenland har du ret til at køre ud i rundkørslen, men skal holde tilbage for andre til vi lind fra højre).

Selve bilen var i en “ok” tilstand for en lejebil. Plaget af rust på de “sædvanlige” steder for en Jimny (panelet, der holder canvas-taget på plads over bagsæderne var næsten helt væk) og skal jeg være ærlig ville bilen nok have godt af at få kigget på ophænget. For en off-road 4-hjulstrækker var den meget, meget stiv i affjedringen. Pyt, den startede og gik fint i motoren og endte med at tage os hele vejen fra A til E og hele vejen tilbage igen, så i det store hele var det en fin lille bil.

Vi startede ud fra vores hotel i Ixia omkring kl. 10:15 og kørte mod Kamiros, en 40 minutters køreturr ned af vestkysten. Da vores praktiske erfarring med græsk trafik indtil videre beløb sig til at springe for livet da vi fór vild i Rhodos nye by forleden, forventede vi det absolut værste da vi vendte rundt og kørte afsted. Det viste sig dog, at græsk trafik ikke er så kaotisk endda, slet ikke set fra bilistens synspunkt. Skilte med hastighedbegrænsing er “inspiration”, jow du må godt dobbeltparkere så længe du tænder for katastrofeblinket og to biler kan nemt passere hinanden i meget smalle passager. Hold dig til dette, og du vil klare dig helt fint.

Det var rimeligt nemt at komme til Kamiros. Som andre på nettet har bemærket, Kamiros er ikke så vel eksponeret for turister, så man finder ikke voldsomt mange vejskilte der fører dertil. Kommer du ind fra nord, drejer vejen mod syd-vest fra Kalavarda ned langs kysten, og efter få kilometer dukker der en taverna/strandgrill op på højre hånd – vejen til Kamiros ligger lige over for denne taverna. Kør op af den snoede bjergvej og find en parkeringsplads for enden på toppen af bakken. Hav i baghovedet at de lokale buschauffører ikke har noget problem med at parkere deres busser foran din bil – heldigvis er de mere end hjælpsomme i forhold til at flytter busser frem og tilbage når du vil have din bil ud.

Læs om vores besøg i fantastisk Kamiros.

Vi forlod Kamiros og fortsatte mod syd-vest med det Ægæiske Hav på højre hånd. Efter ca 15 minutter drejede vejen væk fra havet og tog os op i bjergene. Og sikke en tur det blev! Ser ud, når du kører i en bil, der ikke er din egen, i trafik du ikke er vant til, bruger du al din koncentration på at blive på vejen. Et godt tip: Gør dig selv den tjeneste, at holde ind på de interimistiske p-pladser langs vejen, og nyd udisgten! Stejle bjergsider der går op på den ene side af vejen, og ligeså stejle bjergsider der går ned på den anden. Intet autoværn, siger du? Nix, ikke et eneste, så hold øjnene på vejen når du kører!

Rundt om toppen på bjerget, og pludselig finder du det Ægæiske Hav op venstre hånd. Bare rolig, ingen har pludselig vendt rundt på øen, vejen er bare enormt snørklet og man mister let orienteringen, men indenfor få minutter finder du Monolithos. Følg skiltene og hurtigt parkerer du ved indgangen til Monolithos Castle.

Mere om det fantastiske Monolithos Castle.

På vej fra Monolithos Castle bagte solen ned på og, så vi stoppede ind ved en lokal græsk taverna i udkanten af Apolakkia. Desværre var den lidt for lokal, for de modtog ikke VISA kort som betaling, så vi måtte køre videre. Heldigvis bød Apolakkia på en anden fantastisk taverna, der modtog VISA kort – og hvor heldige var vi lige? Denne taverna, Amalia Grill House, viste sig at servere den bedste mad vi endnu havde fået på denne ferie! Så hvis du befinder dig i nærheden af Apolakkia, bør du gøre dig selv den tjeneste at stoppe forbi Amalia Grill House på byens torv.

Anmeldelse af vores sene frokost hos Amalia.

Efter vores fantastiske sene frokost tog vi afsted mod Lindos, ca en times kørsel øst for Apolakkia. Der var stadig ikke meget trafik, solen stegte og det blev lidt sent på eftermiddagen inden vi ankom til Lindos. Det var trist at skue, at området syd for Lindos var belagt med det ene halvfærdige hus efter det andet, og vi snakkede lidt om hvor trist det var, for de familier for hvem deres livsdrøm nu stod tilbage som et grimt, gråt betonskelet.

Læs om vores besøg i Lindos.

Næste stop var Thermes Kalithes, en attraktion vi havde svært ved at finde på kort, via Google, etc. Så vi besluttede os for at stole blindt på vores receptionist og bare køre imod Kalithea for at se om vi kunne finde det. Turen var rimelig ligetil, men vi fik nu mulighed for at se mere til den sindssyge græske trafik vi tidligere havde oplevet som taxapassagerer.

Vi kørte af hovedvejen ved Falirakos,d a et skilt pegede mod “Piges Kalithea”, og – tilgiv mig sproget – men sikke et hul! Ikke bogstaveligt talt, men .. Småbutikker, legelande, temaparker, spillehaller, alle slags turistfælder du kan forestille dig, lined up side og side på en 2 kilometers strækning! Nogle i pænere tilstand end andre, men de fleste af dem temmeligt slidte. Det kunne selvfølgelig forklares med, at højsæsonen endnu ikke var trådt ind, men blev ret hurtige enige om, at om 3 år ville stedet her være et slaraffenland for Urban Explorers. Den tragiske mil blev fulgt af et par kilometer med det ene gigantiske beton hotel efter det andet, nogle af dem i sølle, urenoveret 70’er tilstand, andre nogenlunde nye og bare “for meget”, for meget til vores smag ihvertfald.

Efter hotellerne fandt vi endnu et skilt til Piges Kalithea, og besluttede at følge skiltet, og dér var det – som ud af ingenting! Hovedindgangen til Kalithea Springs!

Hvad har Kalithea Springs at byde på.

Afslappede og fulde af roen fra kilderne, besluttede vi os for at holde os til vores oprindeligt plan og undgå trafikken i Rhodos by. I stedet trak vi endelig GPS’en op af tasken og bad om en rute der gik over bjerget imellem Kalithea og Ixia. Kørende mod vest over bjerget, med solen i øjnene, fik vi et fantastisk vue over Falirakis kedelige område på venstre hånd og – længere væk mod nord – den livlige Rhodos by. Vejen var – på sit bedste – en rimelig grus vej, med masser af huller, og vi havde ikke kørt længe på vejen før vejbredden blev fyldt med gamle, ødelagte møbler, skraldeposer og alt muligt møg. Sikke en skam.

Rundt om toppen på bjerget, vi undgik med nød og næppe 4 legende vilde hunde, og pludseligt befandt vi os på en asfalteret vej, løbende langs 5 af de mest præstigefulde villaer vi endnu havde set på vores Rhodos tur.

Straks efter var vi tilbage i Ialyssos, så vi skulle blot finde en tank station, fylde tanken op og returnere den til Speedway Rent-A-Car. Den lokale Shell var en bemandet tank station, så vi blev mødt af en lokal fyr, der vidste lige præcis hvor meget benzin bilen skulle have på før vi returnerede den. Meget hjælpsomt, da det viste sig at han havde fuldstændig ret i hans vurdering! Fantastisk service.

Vi returnerede bilen på parkeringspladsen, som vi havde fået besked på og afleverede nøglerne på det nærliggende kontor. En venlig fyr tog imod og spurgte – tilsyneladende oprigtigt interesseret – til vores tur rundt på øen.

Vi kan kun anbefale andre at tage denne tur. Alle de ting vi har set, var værd at besøge, uden for mange turister på denne tid af året, men husk at tage rede kontanter med, til både de landlige tavernaer og til indgangen til Kamiros (€4 pr voksen), Lindos (€6 pr voksen) og Kalithea (€3 pr voksen).